Alle indlæg af

blogly

1

Undersøgelse om influencer marketing

Digitalbureauet eAccountable har gennemført en stor undersøgelse, hvor de har spurgt 400 mellemstore influencers om deres præferencer og holdning til kommercielle samarbejder med virksomheder. Der er kommet nogle interessante resultater ud af undersøgelsen, som giver indsigt i, hvordan mange influencers foretrækker at samarbejde med virksomheder og bureauer:

• De fleste af de adspurgte influencers i undersøgelsen siger, at det kun er omkring 25% af deres publicerede indhold, der er sponsoreret.

• Næsten alle adspurgte influencers foretrækker at blive betalt kontant for et kommercielt samarbejde.

• Når de 400 influencers skal rangere de platforme, der fungerer bedst til deres sponsorerede indhold, rangerer blogs først efterfulgt af Instagram, Facebook, Pinterest og Twitter.

• Mange af de adspurgte influencers foretrækker længerevarende samarbejder og ambassadørskaber, der strækker sig over længere tid, frem for kortere enkeltkampagner.

• Samtidig siger omkring 3 ud af 4 influencers, at de oplever bedre resultater ved de længerevarende samarbejder end ved de korte.

• Næsten alle influencers i undersøgelsen er overbeviste om, at deres følgere stoler på deres anbefalinger – også når anbefalingerne er en del af et stykke sponsoreret indhold.

Hos Blogly og Bloggers Delight følger vi med interesse undersøgelsen og er glade for de resultater, den fremhæver. Mange af dem stemmer nemlig meget godt overens med det, vi oplever i vores daglige arbejde med influencers og influencer marketing. Vi arbejder normalt med betalt influencer marketing, hvor influencers bliver betalt kontant for deres arbejde, og vi foreslår ofte længerevarende samarbejder for vores kunder og influencers, når det giver mening i forhold til målsætning og budget. Vi oplever, som undersøgelsen også viser, at der opnås bedre resultater med kampagner, der strækker sig over længere tid, hvilket giver influencerne mulighed for at engagere sig mere i virksomhedens brand og præsentere det for sine læsere og følgere. Derudover kan vi genkende, at følgernes og læsernes opfattelse af troværdigheden i en anbefaling overordnet set ikke påvirkes af, at indholdet er sponsoreret.

Annonce
Vidste du at man kan købe hængekøjer til babyer på denhaengekoje.dk
0

Mikro influencers vinder frem

De seneste år har flere og flere virksomheder opdaget værdien af at samarbejde med mindre influencers for at styrke deres brand. “Ved at samarbejde med mikroinfluencers aktiverer man sin målgruppe og får en masse unikt indhold. Med disse aftaler får man for eksempel 30 personlige indlæg, der når ud til den relevante målgruppe, og det ville man ikke få, hvis man brugte pengene på én større influencer”, siger vores direktør, Henrik Akselbo, til Finans.dk. En anden fordel ved mikroinfluentkampagner er, at det er muligt at komme i gang med en kampagne for et relativt lavt beløb sammenlignet med, hvad det ofte koster at aktivere større influencers i en kampagne.

Hos Blogly og Bloggers Delight definerer vi en dansk mikroinfluent som en profil med en lokalt forankret Instagram-følgerskare på mellem 500 og 5.000 følgere. Vi har allerede gennemført succesfulde kampagner med mikroinfluencers for en række brands inden for forskellige industrier; UNIQLO, Sloggi, Flying Tiger Copenhagen, Copenhagen Business Academy, NorthSide, DSB og Libresse er nogle af dem, der har deltaget i mikroinfluentkampagner gennem Bloggers Delight. Er du interesseret i at se, hvad mikroinfluencers kan gøre for din virksomhed? Skriv til salg@bloggersdelight.dk, og lad os hjælpe dig med at komme i gang med det samme.

Vi arbejder også med mikroinfluentkampagner i udlandet, og vi gennemfører lige nu kampagner i Tyskland, Norge, Sverige, Holland, USA og Storbritannien.

Annonce

Du kan finde hængekøjer med stativ på haengekojebutik.dk

0

Interview med Head of Influencer Marketing, Natasja Nielsen

Hvad er det vigtigste, man som virksomhed skal overveje, inden man påbegynder et influencer-samarbejde?

Overordnet set mener jeg, at grundlaget for en god kampagne er, at virksomheden har gjort sig nogle grundige overvejelser omkring, hvad formålet med den givne kampagne er; hvad er det helt konkret, virksomheden skal opnå ved influencer-samarbejdet? Der er mange måder at opbygge en kampagne på, og der er ikke én model, der fungerer for alle, uanset målsætning. Så fundamentet for et godt samarbejde er, at man som virksomhed er bevidst om, hvilke målsætninger, man vil sætte sig for samarbejdet.

I relation til ovenstående mener jeg også, at virksomheden, inden denne påbegynder et influencer-samarbejde, skal være bevidst om, hvor den er henne i kunderejsen. Det bliver f.eks. sjældent rigtig godt, hvis man laver en meget salgsorienteret kampagne, før virksomheden har skabt kendskab til sit brand i sin målgruppe.

Og sidst, men ikke mindst: hav styr på dine data, inden du påbegynder et influencer-samarbejde. Som virksomhed er man nødt til at lægge subjektive meninger om influencerne lidt til side og i stedet vurdere valg af influencer ud fra, hvordan vedkommende rammer målgruppen, og om han/hun kan løfte de KPI’er (Key Performance Indicators), virksomheden har for et samarbejde.

Hvad er det, influencer marketing kan, som andre marketingformer ikke kan?

Det har væsentlig betydning, at en influencers følgere og læsere har taget et aktivt valg om at følge med på influencerens kanaler og dermed har en oprigtig interesse i det indhold, influenceren producerer. Dét i sig selv gør, at man som virksomhed kan trænge bedre igennem til sin målgruppe via influencer marketing, end hvis man som virksomhed selv er afsender på et kommercielt budskab ved brug af klassiske marketingformer. Den relation, som influenceren har skabt til sine følgere via dennes mediekanaler, er unik, og kan ikke i samme grad findes ved andre marketingformer. Denne relation er uden tvivl værdifuld for annoncører at ’købe ind i’.

En anden ting, jeg anser som værende en stor force ved influencer marketing, er, at man som virksomhed kan personliggøre sit kommercielle budskab, og derved gøre det mere interessant for målgruppen at engagere sig i, fordi de kan spejle sig i afsenderen/influenceren og relatere til vedkommende.

Bloggers Delight netværksarrangement i København

Der er efterhånden mange danske bureauer, der arbejder med influencer marketing – hvad er det, du mener, Bloggers Delight udmærker sig ved?

Der er bestemt mange seje bureauer, ja – og det er kun fedt, at der er sund konkurrence på området. Fremkomsten af flere bureauer understreger også bare, at der er stor interesse i influencer marketing blandt annoncørerne, og at det er en branche i fortsat vækst.

Bloggers Delight har jo været i gamet, før vi begyndte at kalde det ’Influencer Marketing’, og med det hører en masse erfaring. Vi har eksekveret et væld af kampagner og har på den baggrund erhvervet viden omkring, hvad der fungerer hvornår.

Som bureau mener jeg også, at vi udmærker os særligt ved at kunne tilbyde en bred vifte af ydelser; mikro-, makro- og mega-influencers, kampagner på tværs af landegrænser og mediekanaler, videoproduktion, events m.m. Der er ikke den opgave, vi ikke har mod på at løse, og derfor er én af vores stærkeste sider, at vi kan hjælpe, uanset hvilket behov en annoncør måtte have.

Den seneste tid er der blomstret mange bureauer op, som repræsenterer en mindre håndfuld influencers. I modsætning til disse bureauer, ligger én af Bloggers Delights styrker blandt andet i, at vi har over 350 influencers i netværket, så uanset hvad en given annoncør søger, har vi højst sandsynligt en influencer, der matcher.

Bloggers Delight x Nescafé Azera kampagne

Hvis du skulle fremhæve én kampagne, du har stået for hos Bloggers Delight, hvilken ville det så være?

Det er faktisk lidt svært, for efter knap 4 år hos Bloggers Delight synes jeg alligevel, jeg har haft privilegiet af at samarbejde med en masse spændende kunder og dertilhørende kampagner. Men, hvis jeg alligevel skal fremhæve én, må det være Nescafé Azera – af den primære årsag, at vi her fik mulighed for at ’spille med alle vores muskler’. Samarbejdet med Nescafé rummede alt fra micro influencer-aktivering på tværs af hele Skandinavien, håndtering og koordinering af events i Stockholm og Oslo – herunder samarbejde med relevante makro-influencers fra de pågældende lande – samt videoproduktion med influencers fra hhv. Danmark og Norge.

Kan du fremhæve én tendens inden for influencer marketing, som du tror, vi kommer til at se mere af i fremtiden?

Der er nogle brands, der har været virkelig dygtige til at tænke brugen af influencers som en 360-graders løsning, hvor indholdet bruges på flere platforme og i forskellige konstellationer, der giver den optimale effekt og værdi af influencerens arbejde. Det håber og tror jeg på, vi kommer til at se meget mere af. Vi har snakket om denne tendens længe, men jeg mener personligt, at det stadig bliver dyrket for lidt.

Annonce

Du kan finde de mest populære hængekøjer på tropilex.com/dk

0

70-75% af marketingbudgettet anvendes på influencer marketing

Det globale beauty brand, Estée Lauder og den amerikanske fashion e-tailer, Revolve, har dedikeret 70-75% af deres marketing-budgetter specifikt til influencer marketing. Og det har virket.

Forklaringen bag de profitable investeringer i influencer marketing fra de to virksomheder findes i deres langsigtede forpligtelse til at oparbejde relationer til udvalgte influencers, som bliver engageret i et partnerskab med virksomhederne over tid, hvor influenterne løbende involveres i forskellige marketing- og event-aktiviteter. Eksempelvis giver Revolve løbende rabatter og tilbud til deres ambassadører, der også bliver inviteret til festivaler, events og Instagram-venlige rejsedestinationer.

For både Revolve og Estée Lauder har arbejdet med influencer marketing i mange år og har på den måde formået at optimere de tilgange og kanaler, der har fungeret bedst for dem i forhold til omsætning. Hos Bloggers Delight tror vi på, at de længerevarende samarbejder og ambassadørskaber – såfremt de naturligvis giver mening for den givne case – er den helt rigtige vej at gå.  Denne tilgang giver mulighed for at ramme forbrugeren flere gange undervejs i kunderejsen og på den måde både skabe kendskab til brandet, engagement og sidenhen præference og købsintention.

Blandt de forbrugere, der læser blogs hos Blogly og Bloggers Delight, shopper 74% månedligt eller oftere og hele 62% af brugerne har prøvet at købe et produkt efter at have læst om det på en blog.*

Når en kæmpe global annoncør som Estée Lauder offentligt udtaler, at de bruger størstedelen af deres marketingbudget på netop influencer marketing, så bekræfter det blot, at influencer marketing lige nu er den marketingsdisciplin, man kan opnå allerstørst ROI, på når man gør det rigtigt. Vi oplever samme tendens hos vores klienter, hvor mange kvartal efter kvartal øger deres spend på influencer marketing, da de kan se, det skaber bedre resultater end deres øvrige betalte marketing-kanaler” udtaler vores direktør og medstifter Henrik Akselbo.

*Survey foretaget via UserReport

Annonce
Skal du ud og rejse? Man kan købe en rejsehængekøje på haengekojeland.dk